Referater - Kosmorama Skælskør

Go to content

Main menu

Referater

Om Kosmorama
Referat fra bestyrelsesmødet 17. jan. 2012


Fraværende: Jette B. A., Morten H.M. og Søren S.


0. Rene briller lægges i kasser (Kirsten) og tages frem, når de skal bruges. Takke-teksterne med sponsorernavne tages af nu (Arne). Alle frivillige i Kosmorama skal fremover have referatet af bestyrelsesmøder, så det sendes ud som e-mail og der lægges til nogle enkelte, som endnu ikke er på nettet, i caféen.

1. Opsamling af punkter: Rotary-arrangement gik fint. Nu er der kommet det ekstra køleskab til opsætning i Operatørrum. Der er Ove-Sprogø-arrangement d. 17/4. Starten på Digitaliseringen er gået helt fint – kun små ”missere”. Ole regner på digitaliseringsregnskabet til Politi og Staten, så vi kan få de sidste penge ind.

2. DOX-BIO: Vi har ikke tilmeldt os fuldt ud. Vi har kun en lille aftale.

3. Danse-biennale for børn og voksne: Kultur- og Fritid opfordrer Kosmorama til at udbrede dans v.h.a. film for børn og unge d. 20 til 27. maj. Anne følger op på sagen.

4. Forespørgsel om særarrangement: Korsang efterfulgt af filmen ”Heftig og Begejstret”. Eva Patursons kor vil gerne synge som optakt til filmen, men bestyrelsen ser gerne, at hun først sørger for at flere kor går sammen (Anne), hvorefter vi er villige til at sørge for resten.

5. Tilskud fra Slagelse Kommune: De har sendt ca. 105.000 + 50.000 kr. til os.

6. Med Skolen i Biografen: Asgeir, Stig og Leif klarer filmene. Anne og Kirsten sørger for at koordinere cafévagter. (kaffe og noget oprydning)

7. Skal vi have flere billetpriser/børnepriser?: 60 kr. for alm. film og 3D. 75 kr. for Premierefilm. Evt. kun 50 kr. på børnefilm, som ligger på ca. en time. Søren aftaler med Anne.

8. Rapport fra Operatørrummet: Morten var der jo ikke, så Arne fremlagde de problemer, der havde været ved indkøringen: Den nye maskine kører varm. Hvordan løses det? En film kom ikke – Søren måtte hente den langvejs fra. Der skal tales med Værkstedet for Lyd og Lys. Morten sørger for at få ekstra stor spole fra Hans i Sorø.

9. Billetsalg i 2011: Arne fremlagde bilag (ligger allerede i Kosmorama), der viser, at det gik lidt bedre i 2011 end i 2010. Men tallene er ikke høje.

10. og 11. Hvad kan vi gøre for at sælge flere billetter? Og Film-program-politik: Der skal diskuteres filmbestillinger næste gang (Søren skal være der!). Film til tiden, Premierer er nødvendige, Vi kan ikke konkurrere med internettet. Har Morten noget i gang med en gruppe unge om, hvad de mon kunne ønske sig af Kosmorama? Kan vi spille Play Station på lærredet? Skal vi lave klubber? Skal bestyrelsen tage på ekskursion for at blive inspirerede af andre? Skal vi lægge program for 2 måneder?
Er der nogle fra hele Kosmorama-gruppen, der vil gå ind i et udvalg, der vil tænke i nye baner? (Henvend dig til én i bestyrelsen!)

12. AA-program: Der er organiseret 10 koncerter. Arrangørerne skal forlange bedre links og introduktionsmaterialer fra de bands, der skal spille! Senest, når kontrakten underskrives, for det er et stort problem a.h.t. presse!

13. Fastlæggelse af Generalforsamling: Onsdag d. 28. marts kl. 19.30 i Kosmorama. Der skal udsendes dagsorden – efterhånden kun via internettet. Arne hjælper Anne med at føre Medlemskartoteket up-to-date. Vi sætter besked på hjemmesiden, og der opfordres via rulletekst på lærredet til at betale det årlige medlemskab og komme til Generalforsamlingen.

14. Evt.: Der skal lægges billeder ind på hjemmesiden af bestyrelsen – Jan fotograferer os på næste Bestyrelsesmøde! (Husk pænt hår og tøj)

15. Næste møde: Onsdag d. 7. marts kl. 19.30 hos Anne – og der tages billeder!
Datoen kan blive ændret a.h.t. Søren, som nødvendigvis skal kunne deltage.

Referat skrevet af Kirsten

Tak til Bente for kaffe/te, dejlig kage m.m.!



Husk

Generalforsamling:
onsdag 28. marts kl. 19.30

Har du fornyet dit kontingent?

Det koster kun 50,- at være med!

 
 
Back to content | Back to main menu