
|
Koncerten |
|
Instruktion |
Radu
Mihaileanu |
|
Genre |
Drama |
|
Længde |
120 min. |

|
Bolsjoj Teatrets feterede dirigent Andrei Filipov er faldet i
unåde under kommunismen, fordi han har nægtet at rense sit
orkester for jøder og andre folkefjender. Siden er Andrei blevet
ansat som vicevært på sin gamle arbejdsplads, og det er her, at
han ved et tilfælde ser, at orkestret er inviteret til at
optræde på Châtelet Teatret. Andrei griber muligheden og samler
sit gamle orkester på ægte Buena Vista Social Club-manér, men
dermed er hans lykke ikke gjort, for det kræver mere end
almindelig snilde, hvis de vordende værtsfolk i Paris skal undgå
at opdage svindelnummeret. 'Koncerten' byder ikke kun på kræs
for øregangene, men fortæller også en på én gang gribende og
hylende morsom historie, hvis store finale ikke vil efterlade ét
tørt øje i biografen.
|